teenGT

Teen GT 7/6-2010

af den 09. juni, 2010, i teenGT

Endnu en gang var der feste og glade dage i Bethel! Aftenen startede med en ren gaveregn, da gamemasteren Jakob fyrede op for en bibel-quiz, der vist fik alle til at ønske, at de havde hørt lidt mere efter til de tidligere Teen GT’er. Desværre blev nogle af vinderne ramt af en bombe, og måtte gå skuffede hjem uden præmie.  

Drengene, der laver Extreme Announcements var endnu engang i deres es. Dagens video varmede os op til VM, og vi er måske nogle få, der håber landsholdet gør det lidt bedre end deres Bethelske kopier. Krydret med en god portion humor gør de manglende evner på fodboldbanen jo ikke noget, og som de selv siger det: ”Synes du det her var sort? Så prøv www.youtube.com/sortstudios!” 

Lovsangen var noget anderledes denne aften, især fordi Hillsong besøgte Vejle, og mange derfor var en smut dernede. Med kun tre mennesker på scenen, og uden de store og larmende instrumenter blev der skabt en utrolig intim stemning i kirken, anført af Mia-Linn.  

Aftenens taler var Jonas Søgaard – kendt af de fleste fra arrangementer som Collision og importeret direkte fra Pandrup. Vi blev varmet op med et klip fra filmen ”Remember the Titans”, hvor er hvidt og et sort footballhold bliver tvunget til at spille sammen i start 70’ernes racistiske USA. I klippet vi så, skændes den sorte og den hvide holdkaptajn om hvis skyld det er, at holdet ikke fungerer.

Ud fra dette talte Jonas om at være et forbillede for andre, og om hvem vi ser op til. Han talte også om, at biblen siger, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles, og spurgte hvorvidt nogle af os rent faktisk lever op til det bud.

Vi gik desuden hjem med spørgsmålet: Hvordan modtager du kritik og ros? 

Alt i alt en inspirerende aften med provokerende tale, sjove lege og smuk lovsang.


Skriv en kommentar

Leder du efter noget?

Brug denne funktion for at søge i bloggen:

Kan du stadig ikke finde det? Skriv en kommentar til et indlæg eller kontakt os, så kigger vi på det!

Besøg vores venner!

Et par hjemmesider der kunne være et besøg værd...